Bliv mentalt klar til værnepligten 

For dig, der vil møde op forberedt, selvsikker og stærk fra dag ét. I hæren håber vi ikke bare på det bedste. Vi tager aktivt ansvar for egen udvikling, trivsel og resultater. Du kan forberede dig på hæren allerede nu. 

Det er helt normalt at have en knude i maven, når værnepligten nærmer sig og under vejs. Jeg kender den følelse. Jeg ved også, at den knude bliver mindre, jo bedre du kender dig selv og dine egne ressourcer, og jo bedre du tænker om dig selv. 

Hvis du vil møde op med bedst mulige forudsætninger for at starte din værnepligt godt ud, så start i dag ved at forme det rette mindset. Jeg hjælper dig med at bygge det mentale fundament af ro, mod og mental styrke, som gør, at du ikke bare overlever din værnepligt — men trives i den.

Bliv klar til din værnepligt med en hjertevarm tidligere kvindelig kampsoldat, som selv har gået vejen og opnået gode resultater! 

Fra klasseværelset til kasernen – jeg hjælper dig med at finde styrken til at stå fast, tænke klart og turde mere.

Udtalelser

I december 2025 arrangerede Sascha og jeg, at hun kom forbi den skole, hvor jeg er lærer, for at afholde foredraget "Kvindelig Kriger" for vores elever i 8. og 9. klasse. Formålet var at give eleverne et mere nuanceret billede af Forsvaret, ikke mindst pigerne, som om ikke så længe bliver nogle af de første hold af kvindelige værnepligtige i Danmark.
Sascha fangede straks elevernes opmærksomhed og holdt den gennem hele foredraget. Hun var ekstremt professionel og tænkte tydeligvis over at modificere foredraget til eleverne. Det var en god og effektiv blanding af baggrundsviden og personlige oplevelser.
Efter Saschas besøg evaluerede jeg med mine kolleger, og alle var meget imponerede og enige om, at det var en virkelig god oplevelse og meget lærerigt både for børn og voksne. Det er bestemt noget, vi gerne vil gentage med senere årgange, hvis vi får muligheden. 

Foredrag


Sascha er det sejeste menneske, jeg kender! Hun er så empatisk, troværdig og engageret i netop mig som klient.
Sascha stråler! Hun smitter! Hun motiverer! Hun stiller spørgsmål, hjælper med at finde svar, hiver dig med ind i "hendes" vidunderlige univers! Hun bringer en masse teori ind, som totalt giver mening, og det bliver omsat til praktik, som man selv arbejder videre med mellem sessionerne.
Jeg har opnået imponerende forandringer gennem mit 5 ugers forløb med mentaltræning hos Sascha! Der er sket vild forandring uge for uge! Det er så motiverende! Jeg fortsætter hos Sascha, da jeg ønsker mere af samme skuffe! Jeg glæder mig til næste session, og kan kun anbefale dig at tage kontakt til Sascha, hvis du også ønsker at ændre noget i dit liv!
I'll be back! 

Coaching


Jeg var til Saschas foredrag "Kvindelig kriger" om styrke, mod og ligestilling. Men udover de ting, så talte hun om at være en del af et fællesskab, og at hjælpe og styrke hinanden. At ens gruppe ikke er stærkere end det svageste led, og derfor ekstra vigtigt at motivere og hjælpe dem som kæmper for at udføre en opgave. Foredraget handlede primært om at være i forsvaret fra en kvindes perspektiv, men synes det er meget relevant for alle, og tænker mange virksomheder kunne bruge det foredrag til at styrke samarbejde og fælleskab imellem kollegaer. Sascha er desuden en dygtig formidler, der er jordnær og formår at skabe et foredrag der spændende, lidt humoristisk, inspirerende og bestemt lærerigt. Jeg gik fra foredraget med nogle gode historier, og nogle ting jeg selv tænkte at jeg skulle arbejde med. 

Foredrag


Er du på jagt efter personlig udvikling, eller ønsker du større eller bedre mentalt fokus på bestemte punkter i dit liv, så er Sascha klart at anbefale. Sascha har en bred vifte af værktøjer til mental udvikling. Sascha sætter dig i konstant fokus, og har en god udnyttelse af jeres sessioner. Sascha er velforberedt, og professionel i sin måde at arbejde på. Vigtigst af alt skaber hun et godt og trygt miljø, hvilket gør sessionerne mere behagelige, og resultatet bedre.

Coaching



Medieomtale


Billed-Bladet: Tidligere kvindelig soldat: Det venter der prinsesse Isabella


Læs artiklen fra 5. april 2026 fra BILLED-BLADET skrevet af Luise Marie Bekker

"Sascha ville slet ikke være den tid foruden.

- Mentaliteten, dannelsen, oplevelser og vennerne fra den tid varer heldigvis for livet. Forsvarets gode værdier sidder i mig endnu, og de gennemsyrer alt, hvad jeg laver. Det er med en særlig for kærlighed, at jeg ser tilbage på mine år i uniformen, siger hun til BILLED-BLADET." - Billed-Bladet


DR Aftenshowet: Prinsesse Isabella skal aftjene værnepligt

Se afsnittet fra 31. marts 2026. (Sæson 2026 Episode 49)

"Der venter potentielt prinsesse Isabella det bedste år af hendes liv"

Til sommer bliver prinsesse Isabella student - og nu står det klart, hvad hun skal bruge sin tid efter sommerferien på. Hun skal nemlig, som det første kvindelige medlem af kongehuset, aftjene værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse. 

Sascha Stork er selv tidligere soldat, og hun er begejstret for nyheden. "Jeg har faktisk bedt til, at det ville ske. Jeg synes, at det er det stærkeste signal overhovedet at sende til befolkningen. Kongehuset er nogle store rollemodeller, og jeg synes, at kongen i sin nytårstale lagde op til, at vi skal i uniformen - og vi skal være stolte af det. Isabella har fødselsdag på et tidspunkt, der gør, at hun ikke behøver at være værnepligtig, men hun har valgt at gøre det," siger Sascha. Tak for besøget! 

- DR Aftenshowet



Bornholms TidendeHun nægtede at acceptere, at kun mænd kan forsvare Danmark

Læs artiklen fra d. 31. januar 2026 fra Bornholms Tidende af Olivia Emma Espersen for at få indsigt i Saschas tid som soldat, og hvad hun tænker om at kvinder nu skal være værnepligtige på lige vilkår med mænd. 

"Det kan godt være, at tonen var hård, men pædagogikken var effektiv. Den skabte resultater. Og os, der var der, elskede det. Vi elskede at blive presset til at præstere vores bedste. Det var et fedt sted at være, fordi vi vidste, at det ikke var alle, der kunne det.

Forsvaret lærte hende både fysisk og mental styrke, fortæller hun. "Missionen før manden" blev et mantra. Det var ligegyldigt, hvordan man havde det under en øvelse, det skulle bare gennemføres. Men hun følte altid, at hun blev bygget op.

Sascha Stork taler om Forsvaret med så stor en glæde, at man næsten får lyst til at melde sig. Det er der mange kvinder, der fortæller hende, siger hun." - uddrag fra artiklen. 

Jeg ved, hvad det kræver 


Jeg har selv stået i det. Jeg ved, hvordan det føles at møde op, være i tvivl og samtidig ville bevise, at man hører til. - Især som kvinde i et mandsdomineret miljø, hvor kravene er høje. I dag hjælper jeg andre med at møde op klar og selvsikre.

Jeg lærte det på den hårde måde med råben, stress og pres. Jeg opnåede præstationer, jeg ikke troede, jeg havde i mig. Det, jeg tog med mig fra militæret, er noget af det vigtigste, jeg nogensinde har lært om mig selv. Det vil jeg gerne formidle videre til dig på en behagelig og støttende måde - Altså på den bløde måde. Hos mig er tonen let og legende. Vi udvikler dig under rolige forhold, hvor sin usikkerhed og nervøsitet er meget velkommen.