Foredrag: Kvindelig Kriger


Et inspirerende og ærligt foredrag om værnepligt, mod og mental styrke — fortalt af en tidligere kampsoldat, Afghanistanveteran og verdensmester i thaiboksning.

Mange unge har aldrig mødt en kvinde, der har været rigtig soldat. Foredrag her ændrer på dette.

Jeg fortæller min egen historie - fra den unge pige, der troede, hun ikke hørte til, til soldaten der beviste det modsatte. Det er en historie om tvivl, mod og valget om at gå for sin drøm selvom man skiller sig ud. Det er en historie, som dine elever kan tage med sig — uanset om de skal i uniformen eller ej, og hvad de i øvrigt synes om værnepligten.

Foredraget passer til: Udskoling og Gymnasium.

Foredraget er ikke bare en fortælling. Det er en oplevelse, der sætter tanker i gang, og giver de unge inspiration til at møde livets udfordringer med mere mod og selvtillid - især pigerne. 

Et foredrag der rammer og bliver siddende 


"Kvindelig Kriger" giver eleverne et unikt indblik i livet som soldat og de mentale krav, det stiller.

Gennem en personlig og ærlig fortælling bliver eleverne introduceret til:

  • Hvad det vil sige at være værnepligtig
  • Tricks til stå i modgang og pres
  • At finde styrke og retning i sig selv
  • Rollemodeller
  • Sascha Storks historie som kvindelig kampsoldat i en mandsdomineret verden 
  • Stille spørgsmål til en rigtig soldat

En personlig fortælling

Fra en kvinde, der allerede har gået vejen

Som ung blev jeg værnepligtig. Jeg fortsatte og blev professionel soldat og senere udsendt til Afghanistan. Det var i en tid, hvor kvinder ikke blev soldater. 

Jeg har stået i situationer, hvor jeg skulle præstere under pres og finde styrke, jeg ikke vidste, jeg havde.

I foredraget deler jeg min rejse, som en blanding af hændelser og mentalindstilling, så eleverne har en virkelige person de kan spejle sig. Intentionen er at oplyse og inspirerer, således værnepligten bliver afmystificeret og de unge får lidt mere tro på, at de godt kan, når og det bliver deres tur.

Foredraget deler også mere overordet indhold om, hvad en soldat laver. 

Relevant for unge i dag 

Unge står i dag overfor en pligt, som netop er blevet ligestillet mellem mænd og kvinder, og som er blevet forlænget.

Dette foredrag giver dem:

  • Syn for hvad en kvinde kan præstere i hæren
  • Indblik i hvad værnepligten går ud på
  • Styrket tro på egne evner
  • Inspiration til at gå ud og foretage den forandring, de ønsker at se i verden

Praktisk


  • Målgruppe: Udskoling og gymnasieelever
  • Varighed: 90 minutter
  • Format: Foredrag + spørgsmål
  • Kan tilpasses klassetrin og behov
  • Pris: 5.000 kr + transport over 50 km fra Hero Performance i Bagsværd
  • Transporttillæg: km over 50 km (t/r) x 3,81 kr/km (SKATs takst) + 410 kr over Storebælt 

Kampagne: 20% rabat på foredrag der bookes til afholdelse i april/maj 2026

Det siger anmeldelserne

I december 2025 arrangerede Sascha og jeg, at hun kom forbi den skole, hvor jeg er lærer, for at afholde foredraget "Kvindelig Kriger" for vores elever i 8. og 9. klasse. Formålet var at give eleverne et mere nuanceret billede af Forsvaret, ikke mindst pigerne, som om ikke så længe bliver nogle af de første hold af kvindelige værnepligtige i Danmark.
Sascha fangede straks elevernes opmærksomhed og holdt den gennem hele foredraget. Hun var ekstremt professionel og tænkte tydeligvis over at modificere foredraget til eleverne. Det var en god og effektiv blanding af baggrundsviden og personlige oplevelser.
Efter Saschas besøg evaluerede jeg med mine kolleger, og alle var meget imponerede og enige om, at det var en virkelig god oplevelse og meget lærerigt både for børn og voksne. Det er bestemt noget, vi gerne vil gentage med senere årgange, hvis vi får muligheden.
Jeg var til Saschas foredrag "Kvindelig kriger" om styrke, mod og ligestilling. Men udover de ting, så talte hun om at være en del af et fællesskab, og at hjælpe og styrke hinanden. At ens gruppe ikke er stærkere end det svageste led, og derfor ekstra vigtigt at motivere og hjælpe dem som kæmper for at udføre en opgave. Foredraget handlede primært om at være i forsvaret fra en kvindes perspektiv, men synes det er meget relevant for alle, og tænker mange virksomheder kunne bruge det foredrag til at styrke samarbejde og fælleskab imellem kollegaer. Sascha er desuden en dygtig formidler, der er jordnær og formår at skabe et foredrag der spændende, lidt humoristisk, inspirerende og bestemt lærerigt. Jeg gik fra foredraget med nogle gode historier, og nogle ting jeg selv tænkte at jeg skulle arbejde med.

Book foredraget 

Ønsker I et foredrag, der både inspirerer og skaber refleksion hos eleverne?

Kontakt mig for booking og nærmere information!